Som del af implementeringen af eksportstrategi for vandområdet fastholder Udenrigsministeriet og Miljøstyrelsen den strategiske satsning på eksportfremmen af vandområdet. Udenrigsministeriet tilbyder derfor i samarbejde med Miljøstyrelsen nu en spændende udfordring, hvor du kommer til at indgå i et større vandteam på tværs af Europa. Så hvis du har en teknisk forståelse for vandsektoren og kommercielt forståelse og drive, så bør du læse videre her.
Opgaver og ansvar
Der sker meget i den europæiske vandsektor i øjeblikket. Gennem de senere år, har vi set et øget fokus på bæredygtighed og grønne effektive løsninger og med EU’s Genopretningsplaner, der rulles ud i netop disse år, opstår unikke muligheder for øget dansk eksport inden for vandteknologi.
Der er derfor, med afsæt i EU’s Genopretningsplaner, samt Udenrigsministeriets, Erhvervsministeriets og Miljøministeriets eksportstrategi for vandteknologi, placeret udsendte og lokale vandrådgivere til udvalgte europæiske ambassader og konsulater.
Med base ved ambassaden i Warszawa vil du blive en del af et tvær-geografisk team, Water Technology Advisory EU (WTA EU), som har til opgave at forbedre samarbejdet med myndigheder, vandforsyninger og andre kommercielle aktører i det polske vandmarked samt øvrige markeder under WTA EU.
Kontakten til vandforsyningerne vil indebære en bred teknisk dialog med lokale fagfolk om udfordringer og kommende projekter, indhentning af viden om markedets eksisterende vandteknologier og udfordringer, og dermed identificere lokale markedsmuligheder for eksport af danske vandvirksomheders teknologier og services.
Du vil ud fra din faglige profil have ansvaret for at koordinere samarbejdet med myndighederne og forsyningerne i Polen, planlægge og afholde markedsaktiviteter med henblik på teknologisk og videnudveksling, samt bidrage til aktiviteter i andre europæiske, prioriterede lande (Tyskland, Italien, Spanien/Portugal, Sverige). Samarbejdet i WTA EU indebærer kontinuerlig koordinering med kollegaer på andre europæiske markeder, som kan være til fordel for de danske vandteknologivirksomheder.
Den europæiske vandindsats skal støtte landene i at nå deres miljø- og klimamål og forpligtelser, og samtidig skabe eksportmuligheder for danske vandteknologi på flere markeder. Dit fokus vil spænde bredt inden for vanddagsordenen, men vil, afhængig af din faglighed, centrere sig omkring at være enten vanddistribution eller spildevand, hvor du skal arbejde sammen med øvrige 3 WTA EU sektorrådgivere placeret i Rom, Hamborg og Madrid, samt lokale rådgivere med dybdegående markedsindsigt i de prioriterede markeder.
Du kan også forvente at skulle spille sammen med blandt andre Miljøstyrelsen, som kan understøtte dialogen mellem myndigheder og interessenter i Danmark og partnerlandene.
Ligeledes forventes det, at du deltager under og bidrager i sammenspil med ambassaden i Warszawas øvrige stab.
Stillingen indebærer +50 rejsedage om året i Polen, til de øvrige europæiske markeder og til Danmark.
Hvem er du?
- Du har en relevant akademisk uddannelse, fx inden for handel/eksport, som ingeniør eller med en anden teknisk baggrund inden for vandindustrien.
- Du arbejder måske i et dansk forsyningsselskab som driftsleder eller har en ledende stilling i en dansk vandteknologivirksomhed, og du har dermed erfaring med det danske økosystem inden for drift og udvikling af et forsyningsselskab.
- Du har måske tidligere erfaring med eksportfremme eller internationalisering.
- Du har et solidt kendskab til dansk regulering og rammevilkår på vandområdet og forstår at overføre det til en lokal kontekst.
- Du har indgående kendskab til danske vandløsninger og erfaring med offentlige/private samarbejder, samt et solidt netværk i den danske vandsektor
- Det forventes, at du har en faglig viden inden for et eller flere af fire fokus fokusområder (vanddistribution, spildevand, kloak eller digitalisering)
- Det vil være en fordel, men ikke et krav, at have kendskab til europæiske vandmarkeder.
- Du kan tænke langsigtet og strategisk med eksportfremme for øje
- Du har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på dansk og engelsk
- Du arbejder effektivt på egen hånd, men er også team-orienteret og i stand til at arbejde tværfagligt med fokus på at få involveret de rette interessenter i videns og erfaringsudveksling.
- Du er engageret og resultatorienteret.
- Du trives med netværksopbygning og dialogskabelse og evner at håndtere mange relationer og projekter samtidig
- Du er god til at genkende kommercielle muligheder og sammenhænge.
Sprogkompetencer
- C1 i engelsk
- C2 i dansk
Der henvises til den officielle EU-oversigt: Assessment grid – Danish.
Organisatorisk placering
Stillingen er placeret ved den danske ambassade i Warszawa, Polen
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse frem til 31. december 2027.
Løn- og ansættelsesvilkår vil være som specialkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation.
Under udsendelsen får du et skattefrit udetillæg fastsat på baggrund af leveomkostningerne på posten. Udetillægget beregnes med udgangspunkt i dine personlige forhold, herunder bl.a. din familiesammensætning. Der sker løbende årlige reguleringer af udetillægget. Der stilles tjeneste-bolig til rådighed efter Udenrigsministeriets regler. Derudover dækkes bl.a. udgifter ift. forflyttel-sesrejse, flytning, sygdomsbehandling, skole m.v. i henhold til Udenrigsministeriets regler. Der kan ske ændring af disse udevilkår under udsendelsen, hvilket man skal være opmærksom på. Der tilbydes en kort afklarende samtale om udevilkår til den endelige kandidat.
Det er en forudsætning for få udetillæg, at du er skattepligtig i Danmark på udsendelsestidspunktet og under udsendelsen.
Bor du allerede i udsendelseslandet, gælder særlige forhold vedrørende dine udevilkår, og derfor anbefales det, at du i den situation på forhånd afklarer spørgsmål vedrørende skat og opholds-grundlag med relevante danske myndigheder.
Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen.
Tiltrædelse
1. januar 2026 eller snarest muligt derefter
Ansøgningsfrist og kontakt
Ansøgningsfristen er mandag den 4. august 2025. Vi forventer at afholde samtaler løbende. Du søger under ”Job” på www.um.dk. Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum 1 side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, niveau for sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæft venligst dit eksamensbevis. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.
Skulle du have spørgsmål til stillingen, som ikke er besvaret i opslaget eller kan findes på www.um.dk, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Mathilde Wiedemann, e-mail matwie@um.dk og hvis du har spørgsmål til løn og vilkår kan du kontakte HR-konsulent Mette Brink, e-mail metmad@um.dk, +45 33920288.
Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i UM.
Om os
Udenrigsministeriet varetager Danmarks internationale interessevaretagelse i forhold til udenrigs- og sikkerhedspolitik, europapolitik, udviklingssamarbejde, grønt diplomati, borgerservice, handelspolitik, samt den offentlige eksport- og investeringsfremme. Udenrigstjenesten består af ministeriet i København (hjemmetjenesten med ca. 1000 medarbejdere) og ca. 100 repræsentationer i verden (udetjenesten med ca. 2000 medarbejdere). Udenrigsministeriet arbejder for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. Vi stræber efter at være en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, samt en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling.
The Trade Council (TC) der er en integreret del af Udenrigsministeriet åbner dørene for dansk erhvervsliv til markeder verden over. Som medarbejder i TC har du en international hverdag i krydsfeltet mellem erhvervsliv og diplomati. Derved skaber du merværdi for Danmark og baner vejen for international vækst i dansk erhvervsliv. TC har bl.a. over 250 eksportrådgivere, der arbejder på Danmarks ambassader, generalkonsulater, handelskontorer i over 70 lande, hertil 8 innovationscentre.