Sektorrådgiver til den danske ambassade i Sydafrika

Royal Danish Embassy

Pretoria, South Africa 🇿🇦

Miljø (Vand)

Er du en eminent netværker med viden om vandforvaltning, og kan du supportere det grønne strategiske partnerskab mellem miljømyndighederne i Danmark og Sydafrika? Så er du måske vores kommende sektorrådgiver til den danske ambassade i Pretoria.

Tredje og sidste fase er godt i gang og vil fokusere på at institutionalisere vejledninger og redskaber udviklet i de første faser og hermed konsolidere projektets resultater som en blivende del af det sydafrikanske vandforvaltningsrammeværk. Som sektorrådgiver skal du i samarbejde med projektlederen fra Miljøstyrelsen drive myndighedssamarbejdet. Energi/miljøteamet i ambassaden bliver din daglige base, hvor du får mange forskellige opgaver. Du formår at navigere i en politisk kompliceret kontekst med mange interessenter, herunder lokale og internationale myndigheder og organisationer. Du har et godt netværk i sektoren i Danmark, en relevant akademisk uddannelse, gerne international erfaring, og erfaring med projektarbejde. Du behersker dansk og engelsk på forhandlingsniveau i tale og skrift.

Læs mere i den uddybende jobprofil her.

Ansættelsesvilkår

Som sektorrådgiver er du ansat af Udenrigsministeriet, placeret på den danske ambassade i Sydafrika og indgår i ambassadens personale. Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til AC-overenskomsten i staten, alle tal er angivet i aktuelt niveau (Oktober 2022). Du vil få en basis-løn (ekskl. pension) som specialkonsulent på kr. 512.869 årligt samt funktionstillæg på kr. 30.028 årligt svarende til en årsløn på i alt kr. 635.732 inkl. pension (17,1 % i pensionssats). Der vil derudover være mulighed for evt. tildeling af kvalifikationstillæg med udgangspunkt i relevant erfaring og kompetence.

Under udsendelsen får du endvidere et skattefrit udetillæg fastsat i henhold til leveomkostningerne på posten, som beregnes med udgangspunkt i dine personlige forhold, herunder bl.a. familiesammensætning. Der stilles umøbleret tjenestebolig til rådighed efter Udenrigsministeriets regler. Derudover dækkes bl.a. udgifter ift. forflyttelsesrejse, flytning, sundhedsforsikring, skole m.v. i henhold til Udenrigsministeriets regler.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du bliver sikkerhedsgodkendt. Gennemførelse af online anti-korruptionskursus og basic security er obligatorisk for den succesfulde kandidat.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er den 12. april 2023, kl. 12.00 (dansk tid). Stillingen søges under ”ledige stillinger” på www.um.dk.

Mercuri Urval deltager i processen ved at facilitere rekrutteringsprocessen generelt samt gennemføre personlighedstest og testinterviews med de udvalgte kandidater og deltage i det endelige interview.

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset per­sonlig baggrund, til at søge stillingerne.

Om os

Udenrigsministeriets mission er at arbejde for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. I Udenrigsministeriets vision indgår, at vi skal være bredt respekteret som en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, og at vi skal være en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling. Vi har som fælles værdier, at vi som enkeltpersoner og organisation arbejder på grundlag af musikalitet, åbenhed, professionalisme, handlekraft og arbejdsglæde. Alle ledige stillinger i Udenrigsministeriet kan findes på www.um.dk.


POSITION TYPE

ORGANIZATION TYPE

EXPERIENCE-LEVEL

DEGREE REQUIRED

LANGUAGE REQUIRED

You ad could be here!